lørdag den 13. august 2016

Crazy Hair Collage

Jeg har givet et par modeller fra et Ellos katalog nyt hår!!! Jeg har malet med akvarel på farvet karton.


tirsdag den 9. august 2016

Projekt Kaktusvæg!


Jeg har en veninde som spurgte om jeg ville male noget på hendes væg, da hun havde en grim døråbning, der var blevet lukket af med en plade. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, hvem vil ikke male på væggene? Jeg ville i hvert fald gerne, så det er jeg begyndt på og er næsten færdig med, men der mangler stadig lidt endnu. Jeg har taget billeder undervejs i processen, og af dem har jeg lavet en lille video der viser processen indtil nu... Når jeg, forhåbentlig snart, er helt færdig kommer der et billed af det færdige resultat.


Collage flip...

Lige inden jeg kastede mig over akvarellen, lavede jeg nogle collager, med udklip fra ugeblade, magasiner og reklamer. Jeg synes at det er sjovt at sætte det sammen på en helt ny måde, der kan komme mange sjove billeder ud af det. 



Jeg har også brugt udklip fra ugeblade til at dekorerer dette lille bord.



Ædelstene i akvarel


Så blev diamanten færdig, propertionerne i den er lidt forkerte, den skulle lige have skåret toppen, men ellers synes jeg at den er meget fin.

Rubinen er ikke helt færdigmalet endnu, men jeg arbejder på sagen.

mandag den 8. august 2016

Velkommen til min nye Blog!

Dette er min første blog, så jeg er meget ny i denne verden. Min vision med denne blog er bare at dele mine projekter med jer derude, og jeg modtager gerne konstruktiv kritik, så jeg kan udvikle mig og lære nye ting...
Jeg har altid været kreativ, og været i gang med projekter altid, nogen er blevet færdige, men en hel del ligger halvfærdige rundt omkring i huset, dem håber jeg på at få gjort færdige på et tidspunkt. Jeg er meget alsidig, idet jeg både maler, strikker, laver beton, papmache, hækler, laver kaffeposetasker, syr, broderer, laver decoupage og collager og hvad man ellers kan komme på af kunsthåndværk. Jeg har en skabertrang, der altid har været der, men i perioder er jeg helt ide-forladt og får intet lavet, men heldigvis vender det altid tilbage.
Lige for tiden er det akvarel jeg har kastet mig over, så der kommer lige et par billeder at de ting jeg har lavet de seneste par dage.
Det var denne tegning som jeg farvelagde med akvarel, der motiverede mig til at male meget mere med akvarel igen, det er flere år siden jeg har malet noget i akvarel, men det er jo fantastisk at arbejde med, så der kommer nok meget akvarel det næste stykke tid, hvis jeg ikke lige snubler over noget andet spændende....;-)

Her er et farveskema/blandeskema så man kan se hvordan farverne opfører sig oven på hinanden, meget nyttigt at have, og samtidig er det meget dekorativt..

Dette er bare en lille øvelse i forskellige "vådt i vådt" teknikker. Øverst til venstre har jeg afprøvet en teknik med husholdningsfilm, det synes jeg ser ret cool ud, derfor prøvede jeg at lave det med forskellige farver nedenunder, for at se hvilke af farverne der egnede sig bedst til teknikken.

 Akvarel med husholdningsfilm
 Samme i nærbilled.... 


Mit farveprøvepapir, der er forvandlet til et lille abstrakt kunstværk :-)
Lige nu er jeg ved at male nogle flere akvareller, en diamant og en rubin! De kommer på lige så snart de er færdige...